Udtræk fra de kommunale IT-systemer
Børnetilskudsstatistikkens data stammer fra børnetilskudsmodulet i Winformatik. Udtrækkene er foretaget af KIMIK IT A/S med kommunernes bemyndigelse.
Tilgængelige variable
De vigtigste variable i registret er:
· Modtagers personnummer
· Barns personnummer
· Indkomster
· Hændelsesdato (dag, måned og år)
· Samt størrelsen på ydelsen (beløb i kroner)
Statistikkodning
Dataudtrækkene er foretaget fra administrative registre, der ikke er opbygget med statistiske formål for øje, hvilket nødvendiggør en efterfølgende omstrukturering og validering.
Validering af data
Registrerede personer, der har en negativ ydelsessaldo eller en ydelsessaldo lig nul eksempelvis som følge af en udbetaling samt en efterfølgende tilbagebetaling eller korrektion indgår ikke i opgørelserne. Ovenstående validering af data forklarer mindre forskelle mellem kommunernes regnskaber og opgørelsen af kommunernes udbetalinger i nærværende publikation.
I kommunernes regnskaber og i nærværende statistik kan der indgå udbetalinger, der vedrører tidligere måneder, eksempelvis efterbetalinger af børnetilskud.